Artikel fra Bibliotkernes i Odenses blad " Ses Vi "

Hunden er menneskets bedste læseven Foto: Jette Detlevsen Foto: Jette Detlevsen Normalt er det ikke tilladt at med - bringe hunde på biblioteket, men på bibliotekerne i Tarup, Højby, Vollsmose og Dalum er der nogle helt særlige undtagelser. Her kan du nemlig finde læsehundene Indy, Sambo, Jørgen og Molly. Mange børn oplever desværre, at det er en stressende og utryg situation, når de skal læse. De mister motiva - tionen og synes, at det er pinligt at læse højt foran andre. Det er her, læsehundene kommer ind i billedet. Læsehunde kan ikke læse, men de kan lytte, og det er de rigtig gode til. Hver hund udgør, sammen med sin ejer, et læseteam, der hver især hjælper børn med at komme godt på vej med deres læsning på en tryg og hyggelig måde. Alle læseteams bliver uddannede og certificerede af Foreningen Læsehunde, så både hunde og ejere er parate til at møde børnene og give dem en god oplevelse – f.eks. på biblioteket. Hvem kan få glæde af en læsehund? Der er ganske få krav til dem, der gerne vil indgå i et forløb med et læseteam: man skal have knækket koden til læsning – dvs. Man skal nogenlunde kunne læse de 120 mest hyppige ord i det danske sprog, og så skal man gå i 1.-5. klasse. Et forløb er gratis og varer seks uger. Man mødes én gang om ugen til ca. 30 minutters læsning og der - efter leg og hygge med hunden. Alle læseteams stiller frivilligt op. Læsehunden Indy Ses Vi?-redaktionen har taget en snak med et af bibliotekernes læseteams – Indy og hendes ejer Jette. Indy er af racen Hovawart og født i 2013. Hun har altid været glad for at være i kontakt med mennesker og går både til rally (en slags forhin - dringsbane) og mantrailing spor (så hun kan hjælpe med at finde men - nesker, der er blevet væk). Indy holder til på Tarup Bibliotek hver onsdag fra kl. 16-18, hvor hun er booket til læseforløb. Indys ejer, Jette, fortæller, at det vigtigste formål og motivationen for at stille frivilligt op som læseteam er at give børnene en hurtig succes og styrke deres selvtillid på en sjov, hyggelig og tryg måde. Det skal være afstressende og uden for - ventningspres. Og det virker – for Indy dømmer ikke, hvis man kom - mer til at læse forkert. Ifølge Jette bliver størstedelen af de børn, der indgår i læseforløb, langt mere motiverede for at læse selv, og børnenes forældre mærker positive forandringer i deres børns tilgang til læsning. Du kan læse mere om Foreningen Læsehunde på laesehund

Artikel fra Visit Jammerbugten.

Læsehund på Blokhus Hundefestival 2017

 

Børnene lærer at læse sammen med læsehunden Indy

 

De fleste mennesker kender til den hjerteskærende følelse, der opstår når ens barn har det svært i skolen. Der bliver der stillet høje krav til de små børn, og de skal bl.a. lære at læse i en fart. Men mange forældre oplever også, at det kan være rigtig svært for barnet at knække læsekoden. Og det kan være direkte angstprovokerende for dem, at blive bedt om at læse højt i klassen. Barnet er ulykkeligt, og du føler dig magtesløs som forælder. Du vil gerne hjælpe dit barn, men du er rådvild og aner ikke lige hvordan i skal komme igennem det på en god måde .... 

Her kan Læsehunden Indy komme jer til undsætning.

Hundefestival læsehund

Indy er en frisk og glad Hovawartpige, der er 4 år gammel. En Hovawart er ikke så kendt i Danmark, men det er en hund, som er dygtig til mange ting. Hun har bla. et job, hvor hun besøger et bosted for udviklingshæmmede, og så bliver hun også brugt som Læsehund sammen med sin ejer Jette Detlevsen.

Her lærer Indy børnene at få selvtillid som læser. De ender faktisk ofte med at blive rigtige læseheste. Barnet låner Indy og er sammen med hende på den lokale skole eller biblioteket. (Ejeren opholder sig i nærheden). Her er Indy skolet til at være nærværende og lyttende imens barnet læser. Det motiverer og styrker barnet i læseoplevelsen. Det har skabt solstrålehistorier i hele Danmark. Lille Amalie læser nu fra hjertet og er blevet den bedste læser i klassen. Og lille Emil beder nu ligefrem selv om at låne bøger på biblioteket. 

Jette Detlevsen og læsehunden Indy er inviteret til Blokhus Hundefestival, og du vil kunne møde dem begge dage.

"Vi synes det er et rigtig spændende koncept" siger næstformand i Blokhus Hundefestival Anja Dybmose og vi forventer os en del af det. Det er kendt i det øvrige Danmark, men ikke så meget i Nordjylland. Du kan f.eks. booke et 6 ugers læseforløb, og der er skrevet en bog om Indy henvendt til børn med læsevanskeligheder, som kan bruges i processen. Både lørdag og søndag er der foredrag med Jette Detlevsen, som er socialpædagog og ejer af hunden Indy.

Indy håber på, at der vil komme nogen og læse højt for hende. Hun er programsat til lørdag den 9. september kl. 14.00 og søndag den 10. september kl. 11.30. 

 

Indy hædret af Agria.

Indy var tilmeldt Agrias konkurrence som årets dyrehelt. Hun vandt desværre ikke, det gjorde Molly som heldigvis også er læsehund. Agria syntes alligevel at Indy fortjente at blive omtalt.

HVERDAGENS PELSEDE HELTE 

I slipstrømen på den nyligt kårede ugevinder fra Fyn i Agria Dyreforsikrings kampagne Danmarks dyrehelt, vil vi godt præsentere endnu en dyrehelt fra Fyn …

Indy er en 4 år gammel Hovawart, der blev uddannet som læsehund for ca. 1,5 år siden. Hun er en stor hjælp for Tilde på 7 år, der har store læseudfordringer. Hun fortæller om Indy ”Hun er stor, sød og også lidt fræk. Jeg bliver bare så glad når vi skal læse. Indi er meget rolig, hun ligger på gulvet og jeg sidder på en sofa. Jeg kan give hende kiks og så lytter hun når jeg læser”. Tilde har været hos Indy 2 gange og har allerede forbedret sig.

Indy er et rigtig godt forgangsbillede – hun er med i den bog som vi bruger, når børn skal introduceres til læsehunde-konceptet. Indys ejer Jette siger ”Det er rigtig fint hun er med i bogen, for det skaber en genkendelighed hos børnene, når de så hilser på hende i virkeligheden. Vi er meget glade for bogen, fordi den er med til at vise børnene at de ikke er alene om at have svært ved at læse.”

Hvor er det skønt at der findes hunde som Indy og ejere som Jette, der vil bruge deres fritid på at hjælpe børn der har svært ved at læse. Endnu en sted hvor vores hunde bidrager positivt til hverdagen!

Vil du vide mere om læsehunde - så kik ind på laesehunde.dk

Agria
 Dyreforsikring Hunds billede.
Agria Dyreforsikring Hunds billede.